SMTTE-MODELLEN

– en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling

Bogstaverne i SMTTE står for:
Sammenhæng
Mål
Tegn
Tiltag
Evaluering

SMTTE-modellen er oprindeligt udviklet i Norge til folkeskolen og det pædagogiskeområde, men kan også bruges som strategisk værktøj ifm. organisationsudvikling ogstrategiudvikling.

SMTTE-modellen består af et pentagon. De 5 spidser indeholder hver sit element, der erforbundet med de fire andre. Modellen skal opfattes som et dynamisk redskab, hvor man kan springe frem og tilbage mellem de fem elementer.

smtte
Når man arbejder med SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad man
skal registrere på vej mod målet.

Med begrebet ’tegn’ konkretiserer man målet ved at overveje, hvad man skal holde øje med på vejen mod målet samt når målet er nået. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningen og undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke registrerer det
ønskede.

Når man planlægger og sætter mål efter SMTTE-modellen, er det ́derfor hensigtsmæssigt at springe frem og tilbage mellem de forskellige punkter for bedst muligt at se tingene i en sammenhæng.

Undervejs i gennemførelsen af tiltagene, kan man også justere dem, hvis man ikke får øje på de ønskede eller forventede tegn.

Sammenhæng

Enhver udviklingsproces foregår i en bestemt sammenhæng. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvilket udgangspunkt og baggrund, man sætter mål for. Det er fx en god idé at beskrive den unge/barnet og hvilke vilkår/behov, han/hun har, inden man går videre til at
definere mål.

Mål

Mål er en konkretisering af, hvad de voksne vil opnå med den unge/barnet. Dvs. hvad skalden unge/barnet have ud af den pædagogiske indsats? Hvis det skal være muligt at arbejde med sine mål, er det vigtigt, at de er konkrete og realistiske, dvs. matcher de muligheder, man har i dagligdagen.

Tegn

Tegn er en definition af, hvad man skal holde øje med for at se, at man nærmer sig målet.
Tegn kan også kaldes succeskriterier og en beskrivelse af de sanseindtryk, man vil møde i hverdagen: Hvad er det vi skal registrere på vej mod målet?

Tegn kan derfor defineres som indikatorer på en ønsket udvikling, og disse indikatorer skal kunne registreres og iagttages i praksis. Tegnkobler nemlig værdi-niveauet sammen medhandle-niveauet ved at omsætte mål til noget, der kan ses i praksis. Men det er kun, hvisvi gør det, vi siger, vi gør!
Det er vigtigt at være meget konkret, når man definerer sine tegn. Hvis de er for overordnede, bliver det svært at vide, hvad det er, man skal kigge efter i praksis og efterfølgende evaluere på. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens tegn erkonkrete nok, kan man ved ethvert tegn stille spørgsmålet ”på hvilken måde…”.

Tiltag

Tiltag er en beskrivelse af, hvad man vil ”sætte i gang” for at nå sine mål. Altså en konkretisering af, hvad man vil gøre for at
nå sine mål. Og en beskrivelse af, hvad detkræver af personalet for at den unge/barnet, når sine mål.

Evaluering

Evaluering kan dække over mange forskellige vurderingsmetoder, der kan støtte os i at beskrive og reflektere over den udvikling for
den unge/barnet, vi har valgt at have fokus på. Evaluering er en del af udviklingsprocessen, og derfor skal evalueringen ske løbende,
så man får fulgt op på sin praksis og mulighed for at reflektere, og til slut gøre status på, hvor langt man nåede og få defineret, hvilke skridt, der nu skal tages.

Inden man går i gang med at omsætte sine mål til handling, er det vigtigt at få afklaret:

  •     Hvordan skal de enkelte mål evalueres?
  •     Hvilke værktøjer vil være velegnede til at evaluere de enkelte mål?
  •     Hvem skal evaluere?
  •     Hvornår skal der evalueres?
  •     Hvordan og til hvad skal evalueringen bruges?
  •     Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem?

Bemærk, at SMTTE er en planlægningsmodel, der sikrer, at evaluering tænkes konkret ind i den unges/barnets udviklingsproces, som de voksne sætter mål for.

En systematisk evaluering kan både være med til at forme en indsats og til at vurdere,hvorvidt man har levet op til de opstillede mål.
Derfor er evalueringer et nødvendigtarbejdsredskab i den fortsatte udvikling af det pædagogiske arbejde.

Det bagudrettede perspektiv i evalueringen har sit fokus på målopfyldelsen: I hvilken grad og hvordan blev målet nået eller ikke nået? (hvorfor/hvorfor ikke?). Det fremadrettede perspektiv i evalueringen har fokus på hvilke mål, der i lyset af de opnåede resultater skal
danne grundlag for det forestående arbejde. Evalueringen er derfor en forudsætning for atnye mål kan opstilles.

Kort om forfatteren Lena Uldall

Lena Uldall er cand.mag. i antropologi og organisationspsykologi og har de sidste 11 år arbejdet som konsulent i det offentlige – bl.a. i Århus Amts Uddannelsesafdeling og som intern konsulent i Skanderborg kommune. Nu ejer og driver hun konsulentfirmaet Uldall
Consult Aps, der arbejder med coaching,lederudvikling og organisationsudvikling. Lena Uldall er desuden en afholdt oplægsholder og underviser på Den Offentlige Lederuddannelse (DOL).

avatar

Om Lena Uldall

Lena Uldall, cand.mag. i antropologi og organisationspsykologi og ledelsescoach. Jeg er optaget af at skabe sammenhæng mellem virksomheders hovedopgave og arbejdsglæden hos ledere og medarbejdere. Blandt andet ved at facilitere processer, der har fokus på god ledelse af relationer og udvikling af organisationskulturer.
Lukket for kommentarer